Om
Papiret er i fokus i min kunstneriske praksis. Papir kan formes og præges, der kan trykkes og tegnes på det, og så kan det skæres i og klippes ud til nye fortællinger. Jeg veksler mellem at arbejde med papirklip, collage, træsnit og linoleumstryk.
Jeg finder især inspiration i skulpturer, som jeg tegner om og sætter sammen til nye fortællinger: Mine værker omfavner de klassiske kønsroller og er åbne for fortolkning. De er et virvar af relationer, hvor ingen er vindere eller tabere.
Uddannet cand.mag. i kunsthistorie fra KU, 2012 og billedkunstlærer fra Blaagaard/KDAS i 2013. Elev ved Københavns Kunstskole og Kunstskolen Spektrum ad flere omgange. Mesterlære hos grafiker Bjarne Agerbo. Medlem af BKF og Danske Grafikere.
”Jeg elsker papir. At mærke på det, dufte til det. Sartheden tvinger mig til at fokusere, og så forsvinder alt til fordel for den ene tanke at arbejde med saks og papir.”
Udstillinger:
Antikmuseet, 2023-24 med kunstner Marie Retpen: ”Kanon” Udstillingen blev støttet af Statens Kunstfond med 60.000 kr.
Kunstnernes efterårsudstilling, 2020
Gruppeudstilling: Sommerudstilling, Huset i Asnæs, Danske Grafikere, 2022
”Cellula”, Polyteknikken, kunstnerdrevet værksted og udstillingssted, H.C. Ørstedsvej 11, Frederiksberg, gruppeudstilling i forbindelse med ArtWeek, 2022 (kurateret af billedkunstnerne Anne Munnecke og Marie Melchiorsen).
”Juleudstilling”, gruppeudstilling i Danske Grafikere Hus, Sølvgade, København K., 2021
”Art of fundamental Rights”, gruppeudstilling for Nyt Europa, vandreudstilling til forskellige udstillingssteder i Europa, 2021-22
Galleri Nyord, soloudstilling 2018, 2020 og 2023
Amagersalonen, gruppeudstilling, kurateret af Anne Aarsland og Mette Helena, 2019
Qeqertarsuaq Museum, sommerudstilling, 2014